Om at være stressramt eller pårørende

Forskellige sværhedsgrader af stresstilstand

Der er naturligvis forskellige sværhedsgrader af stress. Dette er ofte illustreret ved stresstrappen:

Den stressramte skal agere forskelligt afhængig af, hvilken ”stresszone” overbelastningen har medført.

Desværre sker der ofte det, at der først rækkes ud efter hjælp, når den ”røde zone” er en realitet. Mennesker, der er i ”rød zone”, bryder ofte sammen i et stresskollaps. Her skal der først og fremmest ydes krisehjælp og gives fuldstændig ro, så nervesystemet kan finde sit naturlige leje igen. Først herefter giver det mening af beskæftige sig med årsager og løsninger fremadrettet.

Stoppes der op i “orange zone” eller “gul zone”, kan det ofte undgåes, at den stressramte må fuldtidssygemeldes fra sit arbejde. Her kan det oftere håndteres gennem en reduktion af belastninger (privat og arbejdsmæssigt), og restitutionsperioden bliver kortere.

Der er flere online stresstests, der kan bruges til at spore sig ind på den aktuelle stresstilstand. Vær opmærksom på, at testen giver et øjebliksbillede, der ikke er særlig nuanceret og helt afhængig af hvor “ærlig” man er over for sig i svarene. Her er et link – testen er udarbejdet af overlæge Bo Netterstrøm.

https://www.reformrefresh.dk/Stresstest—Udviklet-af-Bo-Netterstr%C3%B8m-stressekspert-s224.html

Man kan ikke tage sig sammen, hvis man er ramt af stress

Måske opleves det som om, stresstilstanden er kommet fra den ene dag til den anden, og derfor også burde kunne forsvinde lige så hurtigt igen, hvis den stressramte bare tager sig lidt sammen.

Men alvorlig stress udvikler sig over tid, hvor den stressramte netop ”har taget sig sammen” igen og igen. Der har altid været stresssymptomer over en længere periode før et alvorligt stresskollaps. Når kroppen siger fra, er den som et fladt batteri, og “afladningen” er foregået over lang tid. Derfor tager det også lang tid at “få opladet” batteriet igen. Endvidere skal nervesystemet falde til ro – alarmberedskabet skal have tid til at opleve, at “der ikke er fare på færde” længere.

Derfor kan man ikke bare tage sig sammen – det tager tid at komme sig over stress. 

At være ramt af alvorlig stress er som at have “forstuvet hjernen”

Uanset årsagen til overbelastningen, så er der sket det, at ”alarmberedskabet”, som er kroppens biologiske respons på udfordring eller fare, har været aktiveret over for lang tid, så det har slidt på kroppen og nervesystemet.

Stresstilstanden kommer til udtryk som fysiske, psykologiske, adfærdsmæssige og især kognitive symptomer. Kroppen går i undtagelsestilstand og sparer på ressourcerne, som bl.a. hentes fra de såkaldte højere kognitive funktioner som overblik, planlægning, koncentration og hukommelse.

Det kan virke mærkeligt, at et menneske, der normalt kan overskue både arbejdsmæssige og private gøremål, pludseligt ikke kan tage stilling til noget så enkelt, som hvad der skal handles ind til aften i Rema. Det kan være overraskende, uforståeligt og måske endda irriterende.

Men stress kan påvirke de kognitive funktioner, så det kan betragtes som” at have forstuvet hjernen”, og der vil være behov for ro og hvile til hjernen, for at den kan komme sig over overbelastningen og begynde at virke normalt igen.

Den eneste kur mod overbelastning er aflastning.

Det er ofte ressourcestærke mennesker, der rammes

Det er ikke ualmindeligt, at det er meget ressourcestærke og viljestærke mennesker, der bliver ramt af stress. Det sker bl.a. fordi ansvarlige og kompetente mennesker kan risikere at blive ekstra belastede i en arbejdsmæssig eller privat situation, der kræver mange ressourcer. De tager ofte et stort ansvar og kæmper for at leve op til det, mens andre ofte trækker på deres tilsyneladende store ressourcer. De har også ofte en selvforståelse af, at de kan klare det hele, hvilket betyder, at de ofte presser sig selv ekstra og ignorerer stresssymptomerne.

Det er afgørende, at både den stressramte og menneskerne omkring nedsætter forventningerne til det ellers så ressourcestærke menneske i en periode. Mange stressramte har svært ved at acceptere det nedsatte funktionsniveau og ”vil ofte gerne meget mere, end de har ressourcer til” med efterfølgende udmattelse og forøgelse af stresssymptomer til følge. Her kan de pårørende/kolleger forsøge at hjælpe den stressramte med at stoppe lidt op.

Giv håb og opmuntring

Som stressramt kan det være svært at se realistisk på situationen, og selvbebrejdelserne, den dårlige samvittighed og bekymringer om fremtiden står meget ofte i kø.’

Her kan pårørende/kolleger gøre en forskel:

• Mind den stressramte om, at alle mennesker kan blive ramt af alvorlig stresstilstand – vi er ikke selv herre over hvilke belastninger, vi rammes af og heller ikke altid, hvordan vi hver især påvirkes af belastningerne
• Fortæl den stressramte, at de opgaver og funktioner (private eller på arbejde) den stressramte ikke kan varetage nu, bliver varetaget på anden vis. Den dårlige samvittighed er nemlig en stor belastning for mange stressramte, og den kan stå i vejen for tilstanden af ro, hvile og restitution
• Mind den stressramte om hendes eller hans stærke sider. Fortæl at din respekt, tiltro eller kærlighed ikke er betinget af, om han eller hun kan yde i fuld udstrækning lige nu
• Hjælp den stressramte med at se lyst på fremtiden og mind ham eller hende om de fremskridt, der er sket, og at det er normalt med små tilbagefald, men at det hele nok skal blive godt igen

Motion og stress

En af myterne i forhold til stressbehandling er, at motion er kuren mod stress. Kommunernes jobcentre støtter op om denne holdning ved at “tilbyde” sygemeldte stressramte fitnesstræning. Denne strategi gør oftest langt større skade end gavn. Motion er godt til forebyggelse af stress og til behandling af mange andre fysiske og psykiske tilstande, men kuren ved en stresssygemelding er først og fremmest ro og hvile.

Stressramte har brug for at finde den mentale og kropslige ro. Den kropslige ro hjælpes ofte på vej gennem fysisk bevægelse – men det skal være den form for bevægelse, der afspænder nervesystemet/nedsætter alarmberedskabet. Gåture, ophold i naturen, mindfulness og yoga er hjælpsomt for mange.

Bekymring over, hvad andre tænker

Mange stressramte synes, det er vanskeligt at være sygemeldt ”uden en fysisk sygdom” og ”uden man kan se det på dem”. De prøver ofte at skjule, hvor dårligt de har det, fordi mange, især i begyndelsen af sygemeldingen, synes det er et nederlag og uforstående, at de er blevet ude af stand til at fungere normalt.

De forsøger derfor at ”holde facaden” og at opføre sig, som de plejer, når de er ude blandt andre mennesker. Det koster ofte opblusning af stresssymptomer og flere timer eller dages overvældende træthed bagefter, at have udsat sig for den belastning det er, at ”holde facaden”.

Eller de gemmer sig hjemme pga. bekymringen for, om andre tænker, at de blot ikke ”gider at arbejde”, når det nu ikke kan ses, at de er syge. Så er den stressramte bekymret for, hvad andre tænker af negative tanker, hvis de ser ham eller hende gå tur, ordne haven eller være i naturen, kan det afholde den stressramte fra at gøre det, der er mest hjælpsomt i forhold til at finde ro.

Derfor er det vigtigt, at pårørende/kolleger har viden om stress og støtter den stressramte i at foretage sig de hjælpsomme aktiviteter.

Hav tålmodighed – stress tager tid

Alvorlig stress kan udløse skræmmende psykiske og fysiske symptomer som blackouts, angst, grådanfald, raseriudbrud, allergier der bryder voldsomt ud, hårtab m.v.

Selvom det kan være svært at overskue, så kommer langt de fleste alvorligt stressramte sig helt under optimale betingelser. Optimale betingelser vil sige, at den stressramte får gode muligheder for at genvinde ressourcer og genskabe balancen i krop og nervesystem. Gode betingelser er først og fremmest ro og forståelse.

Stress tager som regel længere tid end både den stressramte og omgivelserne ønsker og forstår. Som pårørende/kollega til et menneske med stress, er tålmodighed derfor en af de største gaver, du kan give. Pres eller utålmodighed fra omgivelserne opleves altid som en voldsom belastning for den stressramte, der kan forøge stresstilstanden og dermed forlænge restitutionsperioden.